Administration af ventelister

Iserit A/S optager medlemmer på venteliste til boliger og anviser ledige boliger jf. den gældende lovgivning Landstingsforordningen om udlejning af boliger af 12. maj 2008.

Herunder findes link til seneste opdaterede opgørelse af medlemmer på venteliste fordelt efter ansøgningskriterier og geografi.

Den aktuelle venteliste

Forklaring af ansøgningsprioriteter og listens opbygning

Handelsbetingelser

Følgende handelsbetingelser er gældende i forbindelse med opskrivning på Iserit.gl

Pris
Prisen for opskrivning på ventelisten består af et årligt ventelistegebyr på 75 kr. Dette gælder for medlemmer der er opnoteret på en almindelig og ønskeflyt . 
Der tages forbehold for fremtidige prisreguleringer.

Betaling

Betalingen med betalingskort på iserit.gl varetages af QuickPay, der er din garanti for en sikker betaling. 

Du kan læse mere om QuickPay på www.quickpay.dk

Det årlige ventelistegebyr udsendes som et indbetalingskort, medmindre du ønsker at betale via Betalingsservice. 

Oplysninger til brug for tilmelding til Betalingsservice fremgår af indbetalingskortet.

Hvis du ikke betaler det årlige ventelistegebyr, vil du blive slettet fra ventelisten, og du mister derved din anciennitet. Hvis du betaler efter du er blevet slettet fra ventelisten, starter du forfra på ventelisten, og du skal derfor optjene anciennitet på ny.

Hvis du flytter, er det vigtigt at oplyse din nye adresse, så vi har mulighed for at fremsende det årlige ventelistegebyr. 

Kvittering
Når du har oprettet dig på ventelisten som boligsøgende, vil du automatisk modtage en e-mail med en bekræftelse og login oplysninger.

Fortrydelsesret ved opskrivning på venteliste
Hvis du fortryder, at du har skrevet dig op på ventelisten, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få dine penge igen.

Du skal gøre følgende, for at få dine penge igen:

  • Send en mail eller et underskrevet brev til Iserit A/S, hvor du oplyser, at du har fortrudt din opskrivning på ventelisten.
  • Din henvendelse skal indeholde dit medlemsnummer samt navn og adresse
  • Oplys registreringsnummer og kontonummer, hvortil vi kan tilbageføre pengene

Har Iserit A/S modtaget disse oplysninger senest 14 dage efter du betalte for oprettelse på ventelisten, tilbagebetaler vi din indbetaling direkte til din konto og sletter din opskrivning.

Venteliste
Din venteliste træder i kraft, når din betaling er modtaget og registreret hos Iserit A/S. Du kan vælge at være aktivt boligsøgende. Du kan også sætte din venteliste i bero - så modtager du ikke tilbud om ledige boliger. Du kan til enhver tid gøre din venteliste aktiv.

Regler for opskrivning
Du kan blive skrevet op på ventelisten, hvis du er fyldt 15 år.

Du kan få en bolig fra du er fyldt 18 år, da du skal være myndig for at kunne skrive under på en lejekontrakt.

Personlige oplysninger
De oplysninger, du indtaster på iserit.gl i forbindelse med opskrivning på venteliste og online betaling, er personlige og fortrolige.

Oplysningerne er nødvendige for, at vi kan registrere dig som boligsøgende og kontakte dig med boligtilbud. Desuden bruger vi også oplysningerne til at sende det årlige ventelistegebyr, som er afgørende for at du beholder din anciennitet. Iserit A/S sælger eller videregiver i intet tilfælde personlige og fortrolige oplysninger til tredjemand, medmindre dette er påkrævet ved lov. Iserit A/S benytter heller ikke dine oplysningerne til markedsføringsmæssige formål, herunder udsendelse af e-mails med reklameindhold, medmindre du har anmodet og accepteret dette.

Iserit A/S sletter ikke oplysninger, som skal opbevares i henhold til lovgivning, f.eks. til bogføringsmæssige formål.

Når du er opnoteret hos Iserit A/S har du som følge af Persondataloven ret til indsigt i, hvilke oplysninger, vi har registreret om dig.

Hvis du ønsker oplysninger om disse registreringer er du velkommen til at kontakte os på Iserit.gl

Acceptér cookies fra www.iserit.gl

Denne hjemmeside bruger cookies til af forbedre din oplevelse af sitet

Du kan altid slette cookies via de avancerede indstillinger i din browser

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies